Først og fremmest skal Virksund og Viborg Sejlklub have stor ros for et fantastisk arrangement, der var styr på tingene!
Vejret bød på det hele! Let vind, blæst, solskin, regnbyger og taktiske udfordringer med springende vind. Banen bestod af 3 trekanter, så på trods af de 25 sømil var der masser af sejlskift og trim undervejs.
Dommerbåden havde taget et kamera med på turen, og fik taget en masse gode billeder. Du man se billeder fra Fransgaard Cup 2010 her! Desværre fangede fotografen os ikke, da vi sejlede 15 knob ;).

Vi sluttede som nr. 3, godt foran den nye Juwel 28 – sÃ¥ den del var bestÃ¥et. Vi havde ingen fejl pÃ¥ turen og med det fantastiske sejlervejr er vi tilfredse med sejladsen.
Se de samlede resultater under kapsejladser.
Tak for et super arrangement
Team ICE
Skrevet: 30/08/10 | Kategori Nyheder |
Vi har udarbejdet et oplæg til en baneforklaring, som Skive Sejlklubs kapsejladsudvalg kan bruge til vores aftenmatcher.
Ideen er, at man ved hjælp af de forskellige signalflag kan bestemme hvilken banetype og antal opkryds, der skal sejles. ‘Signalflag 1′ er f.eks. en almindelig op-ned bane med 3 opkryds, hvor ’signalflag 2′ er med 4 opkryds.
Du kan se vores oplæg til en baneforklaring her!
Vi håber kapsejladsudvalget i Skive eller andre klubber kan få glæde af dokumentet
Team ICE
Skrevet: 24/08/10 | Kategori Nyheder |
Sejlersæsonen er nu i gang og vi starter med den første aftenmatch i morgen ud af i alt 7 efterårssejladser i Skive Sejlklub.
Der er kommet ekstra konkurrence til havnen i form af en Juwel 28, så vi glæder os meget og håber på kamp til stregen – hver gang ;).
Viborg Sejlklub og Virksund Sejlklub inviterer traditionen tro til Fransgaard Cup 2010 lørdag den 28. august. Husk at tilmelde dig inden den 23. august – du kan hente indbydelsen her.
Sejlerhilsner
Team ICE
Skrevet: 16/08/10 | Kategori Nyheder |
Efter en nat med vindstød op til 32 m/s var der meget store bølger på 3 dagen. Det blæste imellem 9-12 m/s, og der var planlagt 3 sejladser.
På trods af nogle gode starter og taktiske beslutninger, fandt vi desværre aldrig de sidste 0,30 knob, som vi manglede i forhold til de hurtigere både. Dagens bedste placering var som nr. 29 ud af 54 startende, hvilket var en forbedring, men vi havde satset på mere.

GKSS, der afviklede mesterskabet, havde tydeligvis prøvet det før. Resultater, nyheder, billeder og webtv var hurtigt at finde på deres hjemmeside og facebook. De benyttede yderligt twitter til de løbende korte nyheder, som virkede rigtig godt.
Der sejles på absolut højeste niveau i Albin Express klassen. Det siges også, at det er svære at vinde et Svensk/Nordisk Express mesterskab end OL udtagelse i Star båd. Måske er det også derfor at 80% af bådene bærer sponsorlogoer.
Du kan finde et galleri fra Marstrandsregattan 2010 her!
Stor ros til Marstrandsregattan 2010
Team ICE
Skrevet: 02/08/10 | Kategori Nyheder |
Vi startede dagen med at trimme riggen betragteligt, og med fornyet håb drog vi ud i 8-10 m/s. Dagens første og eneste sejlads blev først udskudt pga. kraftigt regnvejr, der ødelagde sigtbarheden.
Det viste sig, at vores nye trim gav pote – vi kunne nu følge feltet. Vi lÃ¥ i top 15 i lang tid, men en bagbordbÃ¥d samt et forkert valg af banehalvdel sendte os desværre tilbage i feltet inden sidste topmærkerunding. Vi endte som nr. 31, velvidende om at der var mere at hente.

Vi sejlede kun en sejlads i dag, eftersom det trak op til storm. Vi ligger nu i havnen, hvor de har målt 22 m/s, så det synger i masterne.
Vi ses til sidste race day i morgen
Team ICE
Skrevet: 30/07/10 | Kategori Nyheder |
Så blev det race day, og hele holdet er nu samlet. Vi sejlede en tune-up i går, hvor vi kun var 3 gaster, men vi endte alligevel som nr. 14 ud af ca. 50 deltagere. Det blæste 4 m/s.
Vi skulle nu prøve kræfter i 7-12 m/s mod et øvet felt på 55 deltagere. Det var kun vores 2. kapsejlads på denne båd, så vi vidste der var meget at lære omkring trim og båd-håndtering. Vi endte med at få svensker-prygl, og det var først på sidste kryds-ben, at vi fik fundet et rimeligt trim i den nu hårde vind på 12 m/s. Vores bedste resultat var en 35. plads, så nu vil vi fordybet os i Express trim tips :).

Vejrudsigten for i morgen er desværre på kanten til en afblæsning, men vi krydser finger for, at vinden forbliver på max. 13 m/s.
Læs mere fra Marstrand Regatta her!
Sejlerhilsner fra Marstrand i silende regnvejr
Team ICE
Skrevet: 29/07/10 | Kategori Nyheder |